Pædagogik

Børnesyn

Det at være barn har værdi i sig selv. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

Dannelse og børneperspektiv

Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

Derfor har vi fokus på selvhjulpenhed og demokratiske læreprocesser, eksempelvis ved:

• Fælles samling, hvor vi lærer at vente på tur og lytte til hinanden.

• Aktiviteter på tværs af alder og stuer.

• Fællessang for hele huset hver fredag, så vi får oplevelsen af at være en del af et større fællesskab.

Leg

Legen har en værdi i sig selv, og den er en gennemgående del af vores dagligdag her i Børnehuset Frøen. Vi har indrettet vores hus med legezoner, der giver rum og plads til forskellige former for leg og samtidig beskytter den, så man kan lege uden at blive forstyrret af andre.

Læring

Vi ser læring ud fra de 3 følgende perspektiver:

• Børnekultur

  Det er her, at børnene leger selv uden pædagogisk indblanding. Det er børnenes eget private rum, og vi skal være meget bevidste om at give dem plads til netop dette rum. Her inddrager de selv alle seks temaer fra læreplanen med tryk på de personlige og sociale kompetencer.

• Aktiviteter

  Her har pædagogen fagligt forberedt en voksenstyret aktivitet med et bestemt mål og med efterfølgende refleksion. Det kan være temauge, traditioner og så videre.

• Rutiner

  Dette er hverdagens lærerprocesser såsom måltider, regler ved samling og så videre.   

Børnefællesskaber

Vi sikrer, at børnene oplever at være en del af fællesskabet ved at lave aktiviteter, der samler. Derudover arbejder vi med små grupper for at sikre nærværet og interaktionen mellem børnene.

Vi har et stort hus med mange muligheder for at dele os op i forskellige læringsrum.

Vi udnytter vores faciliteter ved at dele børnene i mindre grupper, hvor der leges og laves aktiviteter sammen fire formiddage om ugen - fortrinsvis i børnehaven og i det omfang det giver mening i vuggestuen.

For at give kontinuitet og genkendelighed er der en fast voksen i hver gruppe, som børnene er sammen med til efter frokost. Dette skaber sammenhæng i et børneliv, der nemt kan blive opsplittet af mange skift.

Vores hus er velholdt, og der er tænkt i en æstetisk indretning, hvor farver og materialer er afstemte. Samtidig er der indrettet små legezoner, som inspirerer og stimulerer til leg og aktiviteter. Vi foretrækker, at det meste af legetøjet med mere er i børnehøjde, og at børnene frit kan bevæge sig fra rum til rum.

Vores stuer er derfor meget ofte åbne, så børnene kan lege på tværs af stuerne.

Vi arbejder med vores skoleforberedende grupper fra efteråret og frem til SFO start. Vi koncentrerer os om den sproglige udvikling gennem blandt andet:
”Lydbyen ” og ”Den kæmpestore pære”.

Derudover har vi fokus på selvhjulpenhed, at være en god ven og hvem vi er.

Som udgangspunkt for samarbejdet med SFO'en /skolen anvender vi overgangsmaterialet, der er udarbejdet af Høje Tåstrup Kommune.

Hvad siger loven?

• Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
• Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer:

Alsidig personlig udvikling

Vores pædagogiske grundlag i Frøen bygger på det gode samspil

Engagement

Vi ser og følger barnets initiativer. Vi er nysgerrige og anerkendende i vores tilgang til det enkelte barn. I vores læringsmiljøer er vi bevidste om, at vi understøtter børnene, så de får lyst til at udforske, erfare sig selv og være nysgerrige.
Vi går foran, ved siden af og bagved for at udvikle og styrke det enkelte barns selvværd og selvtillid – vi bygger videre på deres nærmeste udviklings zone.

Livsduelighed

Vi har fokus på børnestyret leg og ledelse af børnegrupper.
Vi arbejder i små læringsmiljøer, hvor vi kan vise glæde for barnet, være nærværende, se og følge dets initiativer. Fange og fastholde dets opmærksomhed og give anerkendelse for det, barnet magter at gøre.

Gå-på-mod og deltagelsesmuligheder

Vores læringsmiljøer er alsidige, så vi kan tilpasse dem til det enkelte barns udviklingszoner.
Der er aktiviteter, som børnene har indflydelse på, samt børnestyrede aktiviteter.
Vi er bevidste om at tilbyde flere forskellige børnefællesskaber, som er med til at øge det enkelte barns deltagelsesmuligheder.
Vi sætter ord på børnenes følelser samt guider, vejleder, anerkender og fortæller barnet trin for trin, hvad det må og skal i dialogen i konfliktfyldte situationer.
Vores læringsmiljøer er alsidige, og vi lægger op til, at børnene kan gå til og fra. Men lægger også op til fordybelse.
For at styrke barnets udvikling, holder vi løbende forældresamtaler med udgangspunkt i Rambølls Dialog*, hvor vi sammen med forældrene kan justere os i forhold til barnets udvikling.

Rambølls Dialog* - læs gerne mere her: Dialog - Hjernen&Hjertet (Ramboll.com)

Praksis eksempel på selvhjulpenhed: At øve sig i at tage tøj af og på selv - i vuggestuen.

Pædagogisk intention (hvad skal børnene have ud af denne aktivitet):

• Følelsen af at mestre ”jeg kan selv.”
• Få styrket sit selvværd og sin selvtillid
• Understøtte barnets motivation til at tage selvstændige initiativer
• Få styrket sin fin- og grovmotorik
• Lære at hjælpe hinanden og finde glæde ved at være hjælper eller blive hjulpet
• Ejerskab og kendskab til, hvad der er deres tøj, hvad der er dit og mit

Social udvikling

Det kræver sociale kompetencer at indgå i de mange fællesskaber, som vi møder igennem livet. Her i Klynge I har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor de sociale kompetencer kan udvikles, og hvor vi til stadighed støtter det enkelte barns tilknytning og inddragelse i konstruktive, anerkendende og empatiske samværsformer.

Ud fra et dannelses- og børneperspektiv mener vi, at børn skal høres og tages alvorligt - som led i starten af en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Derfor har vi fokus på selvhjulpenhed og demokratiske læreprocesser ved eksempelvis fælles samling, hvor vi lærer at vente på tur og lytte til hinanden, og ved aktiviteter på tværs af aldre og stuer og ved aktiviteter for hele huset, så vi får oplevelsen af at være en del af et større fællesskab.

Empati

Vi ved, at de indbyrdes relationer og dannelse af venskaber blandt børn har stor betydning for deres sociale læring og er medvirkende til, at de udvikler sociale færdigheder. For at understøtte udviklingen af den sociale læring, arbejder vi målrettet med det gode samspil ud fra metoden ICDP.

Vi har fokus på at forstå og se børnenes initiativer både verbalt og kropsligt.

Vi er opmærksomme på, at vi som voksne er børnenes rollemodeller, når vi arbejder med empati. Vi styrker barnets empatiske evner, når vi selv er empatiske overfor dem. Vi møder børnene med positive forventninger, da det fremmer børnenes gå-på-mod og styrker deres forventninger til verden positivt.

Praksis eksempel - Bål i børnehaven

Pædagogisk intention (hvad skal børnene have ud af denne aktivitet):

• Hvordan kan vi starte et bål? At udforske og undersøge og eksperimentere.
• At være fælles om en proces og hjælpe hinanden.
• Opleve sammenhold og øve sig i at samarbejde.
• Lave mad til de andre børn, give noget til fællesskabet.

Kommunikation og sprog

• Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
• Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Interaktioner

Vi er  meget bevidste om at arbejde målrettet med børnenes helt tidlige sprogudvikling. Vi er allerede i opstarten i dagtilbuddet undersøgende på barnets start på livet, og forældrenes billede af deres barns udvikling. Vi anvender SprogTrappen,* som er et pædagogisk værktøj (observations metode), allerede når barnet er ca. 12 måneder, her får vi et indtryk af den før-verbale udvikling. Dette kan give os et billede af, hvor barnet er i sin udvikling af gestik, øjenkontakt, fælles opmærksomhed, og lyst til kommunikation og samspil.

I vuggestuen anvender vi en høj grad af benævnelse for at støtte det aktive ordforråd og den sprogforståelse, som børnene meget intenst opbygger i de første leve år. Vi er ligeledes opmærksomme på at understøtte visuelt med billeder og konkreter. Eksempel på dette er, når vi synger sange med brug af sangkuffert, sangkort eller legetøj, som symboliserer den sang, vi synger.

* SprogTrappen - læs gerne mere her: SprogTrappen - Hjernen&Hjertet (ramboll.com)

Sproglige rollemodeller

Vi er opmærksomme på samspillet og den gode relations betydning for børns læring. Og vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk ståsted i klyngen omkring det gode samspil.

Børn lærer sprog af de voksne. De øver og udvikler det i fællesskabet, og vi skal være bevidste om, at vi voksne skaber en ”sprog-kultur” i dagtilbuddene. Vi arbejder løbende på at udvide og nuancere dialoger, samt at skabe de bedst mulige lytte- og talepositioner for både børn og voksne.

Vi er opmærksomme på samspillet og den gode relations betydning for børns læring. Derfor arbejder vi ud fra et fælles pædagogisk ståsted

Fællesskaber

Sprog og kommunikation er afgørende for børns muligheder for at indgå i fællesskaber, kunne udvikle sig igennem leg, og for at barnet kan opnå den optimale indlæring i de pædagogiske aktiviteter, som vi etablere i fællesskabet. I klynge I er vi tre forskellige institutioner, så arbejdet med det bedst mulige læringsmiljø i fællesskabet kommer forskelligt til udtryk i de tre institutioner. Det er dog helt centralt, at vi arbejder målrettet med at skabe lærings-muligheder og -aktiviteter, som understøtter fællesskabet igennem pædagogiske aktiviteter. Vi har bøger i børnehøjde, personalet har viden om og anvender dialogisklæsning som metode. I alle institutioner laves der førskole forløb med målrettede sproglige mål, og alle institutioner har sprogvejledere, som har et særligt ansvar for sprogarbejdet.

Det er altid vores intention at skabe et tæt forældresamarbejde, hvor vi vejleder og guider den bedst mulige sprogunderstøttende tilgang til det enkelte barns sproglige udvikling. Sprog og kommunikation er et vigtigt læreplanstema, som både udfoldes i specifikke kortere eller længere forløb, men som samtidig er en vedvarende og konstant del af den pædagogiske hverdag.

Praksis eksempel i Børnehaven: Rim/remser/vrøvlevers i fællesskab ved samling, indimellem med rytmeklap.

Pædagogisk intention (hvad skal børnene have ud af denne aktivitet):

• Øget ordforråd
• Kendskab til sprogrytme og sprogets tonalitet
• Artikulationsøvelser
• Opleve glæde ved at bruge sproget på en sjov måde

Krop, sanser og bevægelse

Vi arbejder med krop og bevægelse, som handler om at understøtte børnene i at forstå og mestre deres krop, og om at udvikle deres motorik, sanser, udholdenhed, styrke og koordination.

Gennem arbejdet med krop og bevægelse bliver børnene opmærksomme på deres egne og andres kropslige reaktioner. Det er med til at udvikle børnenes evne til at forstå og respektere både sig selv og andre til for eksempel at være tæt på andre. Det er udgangspunktet for at kunne sætte egne grænser for kropslig nærhed og at lære at respektere andres grænser.

Hvordan arbejder vi pædagogisk med motorik og sanser?

Barnet sanser og lærer igennem kroppen. Det er derfor vigtigt, at alle børn har mulighed for at bevæge sig, og at de har mulighed for at sanse sig selv og omverdenen gennem hele dagen. Hos os sker det blandt andet ved at barnet forventes at være aktivt deltagende i alt, hvad der sker i løbet af dagen.

Fra barnet har lært at gå, kan det selv gå ind i institutionen - det kan også være med til at bære en lille taske med eksempelvis madpakke eller skiftetøj.

Børnene tager selv tøj af og på, de vasker hænder, håndterer madkassen og dens indhold, henter ting, rydder op, dækker bord og mange andre ting - naturligvis med støtte fra en voksen i det omfang, det er nødvendigt.

Al bevægelse stimulerer sanserne og giver barnet fornemmelse for varme/kulde, tung/let, hårdt/blødt,

Hvordan arbejder vi pædagogisk med kropsforståelse?

Ved at lære sin egen krops muligheder og begrænsninger at kende får børnene kropsbevidsthed og udvikler egne kropsidentitet. Erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger giver børnene kendskab til egne grænser.

Vi er bevidste om at gøre børnene selvhjulpne og understøtter dem i egne bevægelsesmæssige initiativer.

Både inde og ude skaber vi fysiske læringsrum, hvor medarbejderne understøtter børnenes bevægelsesglæde - og herved giver dem mulighed for erfaringer med krop, sanser og bevægelse.

I løbet af dagen tilbyder vi bevægelseslege, hvor pulsen kommer op og i hvile.
Vi understøtter børnenes kropsbevidsthed ved at tilbyde aktiviteter, hvor vi benævner og aktiverer forskellige kropsdele. De fysiske aktiviteter er en del af både de strukturerede aktiviteter og de daglige rutiner.

Vi bruger nærmiljøet til gåture, der udfordrer børnenes udholdenhed. Vi besøger også naturområder og andre legepladser for at bryde børnenes vante bevægelsesmønstre.

Vores uderum er indrettet, så det udfordrer motorikken. Der er eksempelvis forskelligt underlag at færdes på - som græs, fliser, grus med videre. Voksen-styrede bevægelsesaktiviteter vil veksle imellem aktiviteter der ” får pulsen op” - så som slåskamp eller fangeleg - og aktiviteter der er rolige - såsom bevægelse eller afslapning til stille musik. Det kan også være dybe tryk / massage på kroppen for at skabe ro eller sanse på en anden måde.

Medarbejderne viser glæde ved bevægelse samt understøtter og udvikler børnenes bevægelsesglæde.

Hvad kendetegner de fysiske rammer?

Vores læringsmiljøer ude og inde lægger op til, at børnene kan bruge og udfordre deres krop hele dagen.

Indretningen af rummene giver mulighed for at skabe bevægelsesvenlige situationer. Man må godt bruge møblerne til at udfordre motorikken: hoppe ned fra taburetter, kravle på reolen med videre.

Ude- og inde arealer er indrettet, så de indbyder til, at børnene udforsker og går på opdagelse. Vi har fokus på, at vores legeplads er kuperet og indeholder bevoksning, som børnene kan klatre i, gemme sig under og krybe igennem - alt sammen oplevelser, der udfordre sanser og kropsbevidsthed.

Redskaber og materialer befinder sig i børnehøjde, så børnene selv kan opsøge dem.
Voksne og børn er klædt på, så de kan bevæge sig både inde og ude.

Vi er i gang med et kompetence-udviklingsforløb, der hedder "Trille & Tumle – børn i bevægelse*" som er udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune.

• "Trille & Tumle – børn i bevægelse" - læs gerne mere her: Trille & Tumle - børn i bevægelse | Høje-Taastrup Kommune (htk.dk)
  
  

Praksis eksempel: Trille & Tumle aktiviteter i vuggestuen

Pædagogisk intention (hvad skal børnene have ud af denne aktivitet):

• At børnene udforsker og eksperimenterer med, hvad de kan med deres krop.
• Få glæde ved bevægelse og at bruge sin krop.
• Styrke barnets sanser med farver, former og forskellige materialer.
• Styrke det sociale samspil og oplevelsen af at være en del af fællesskabet.

Natur, udeliv og science

Vi er opmærksomme på at benytte os af udelivet og den natur vi er omringet af.

Vi eksperimenterer og gør os erfaringer med naturvidenskabelige tænkemåder, samt får mulighed for at stille de store eksistentielle spørgsmål med børnene -  som for eksempel:

• hvorfor bliver det mørkt?
• hvorfor falder bladende af?

Ved at bruge uderummet sikrer vi, at børnene får forskellige opfattelser af de forskellige vejr fænomener og årstider. Vi arbejder med temaer om natur og naturfænomener i længere forløb - som for eksempel:

• snegle-forløb, hvor vi i vuggestuen fandt både store og små snegle - skrev navn på dem og slap dem fri igen for at se, om de kom tilbage til os. Vi hentede snegle fra andre steder for at prøve at skabe et nyt snegle opholdssted på vores legeplads.

Vi genanvender overskudsmaterialer og anvender naturmaterialer i vores kreative aktiviteter - for eksempel kan vi bruge pinde, fundet i naturen til at lave flag.

Udeliv

Vi er opmærksomme på at give børnene andre legemuligheder i naturen - blandt andet ved at gå på ture, og udnytte vores nærområde, hvilket styrker deres nysgerrighed og udvider deres deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Ved at gøre brug af Høje-Taastrup Kommunens økobase skaber vi rum for at pirre børnenes nysgerrighed til elementer i naturen - som for eksempel:

• vanddyr fra vandhuller og å
• vilde planter, bær og træer.

Vi har i børnehaven arbejdet med mudderkøkken, hvor børnene både har fået kendskab til at bygge køkkenet samt fået et sted, hvor de kan eksperimentere med, hvad vi kan finde på legepladsen. Dette giver børnene mulighed for at bruge fantasien ude i naturen - de kan lege mor, far og børn, bruge det som en scene eller noget helt andet.

Vi understøtter barnets nysgerrighed og undersøgende tilgang ved at inddrage børnene i små eksperimenter:

• hvad sker der når..?

Herigennem hjælpes børnene til at bygge bro mellem det konkrete og det naturvidenskabelige. Dette ved for eksempel:

• at putte en Mentos i cola
• at hælde frugtfarve i mælk

Vi har en opmærksomhed omkring at bruge teknologiske redskaber -  som for eksempel

• iPad
• forstørrelsesglas.

Derudover har vi en opmærksomhed på at få tænkt den matematiske opmærksomhed ind i vores læringsrum - som for eksempel:

• tavler på vores legeplads, der viser børnene, at de skal finde 3 orme og 5 bænkebidere med videre.

Praksis eksempel på aktivitet: ”Vi laver fuglemad i vuggestuen.”

Pædagogisk intention (hvad skal børnene have ud af den aktivitet):

• Kendskab til hvad fugle spiser
• Udforske materialerne til fuglenes mad - ved at røre tingene samt sanse dem – vi stimulerer taktilsansen
• Smage på fuglemaden pirrer børnenes nysgerrighed og undersøgelsestrang - vi stimulerer smagssansen og den taktile sans i munden ved eksempelvis at smage på solsikkefrø
• Understøtte den pædagogiske intention om, at børnene får konkrete erfaringer med naturen

Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder - hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet "Kultur, æstetik og fællesskab"
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Her i Klynge I har vi arbejdet meget med læringsmiljøer, og vi er bevidste om at kunne tilbyde et godt læringsmiljø til alle børn både på tværs af alder, kultur og nærmeste zone for udvikling.

Vi har arbejdet med kultur, æstetik og fællesskab på flere forskellige niveauer i hele Klynge I. Vi har over et par måneder arbejdet med et stort landeprojekt, som skulle give børnene en viden om deres egen og andres kulturelle baggrund. Dette giver børnene viden om en stor verden med mange forskellige normer, kulturer og traditioner. Det giver også en viden omkring den forskellighed, der er i vores institutioner.

Vi arbejdede med de forskellige lande, hvor vi visuelt kiggede på billeder fra landet, forældrene blev opfordret til at medbringe billeder fra deres hjemland, børnene kunne have tøj på fra deres kultur, vi fik mad fra det pågældende land og snakkede om hvilke traditioner, der findes i forskellige kulturer. Vi snakkede også om hvilke forskellige traditioner, som vores børn og voksne holder fast i.

I vores hverdag prøver vi at skabe et æstetisk læringsmiljø, hvor der er mulighed for det større eller mindre fællesskab på tværs af kulturer. Vi prøver at skabe læringsmiljøer både i og uden for institutionerne. Det gør vi blandt andet ved at bruge vores lokale bibliotek. Bøger er en naturlig del af børnenes hverdag, og vi bruger bøger både i legen og i  voksenstyret aktiviteter - så som dialogisk læsning.

Vi tager på ture i nærområdet, hvor vi blandt andet har set rådhuset, City 2, kirker og en moské. Ting vi har i nærområdet, som vi både taler om, tager billeder af og får mere viden omkring. Når muligheden byder sig, tager vi gerne i teateret med børnegrupperne, hvor der blandt andet har været mulighed for at se sjove børnerelateret forestillinger. Vi holder også fast i de danske traditioner og højtider, som vi har i løbet af et år. Vi klipper blandt andet påske- og julepynt - og snakker om de større danske traditioner i løbet af året.

Praksis eksempel Børnehaven: Afholde engelsk the-selskab i den engelske uge, hvor vi snakker om flag, sprog og traditioner i England.

Pædagogisk intention (hvad skal børnene have ud af denne aktivitet):

• Få viden om andre lande - her England - og kendskab til deres traditioner og kultur
• Få viden og opleve - selv smage, hvad man spiser og drikker i England
• Få indsigt i, at vi er forskellige, og der er andre måder at deltage i et fællesskab / at være sammen på samt aktivt prøve at være sammen på en anden måde (til et the-selskab)
• Ved blandt andet at være med i processen om at bage kage, lave the, male tallerkner til kageopsatser og så videre får børnene en aktiv rolle og deltagelsesmulighed.

Evalueringskultur

I Frøen øver vi os på at evaluere ud fra to metoder – SMTTE* og aktionslæring. I en travl hverdag kan det at få evaluereret og set retrospektivt på det pædagogiske arbejde nemt blive glemt og nedprioriteret. Derfor finder vi det vigtigt, at vi har tydelige og let tilgængelige redskaber til at evaluere vores praksis, for derigennem at udvikle vores pædagogiske arbejde. Vi tror på den lærende tilgang til at reflektere, udforske og udvikle - og derfor prøve nyt.

Til det brug ser vi aktionslæringen som en rigtig god metode, hvor vi ønsker en forandring, prøver noget af og ser på, om det vi prøvede, havde den ønskede virkning, effekt - eller om vi opnåede det mål, vi havde sat os. Samtidig kan metoden også lære os om det, vi ikke forventede, og den kan berige os med nye opdagelser. Vi forsøger at gøre brug af aktionslæring på alle niveauer. Derfor vil der være aktioner i gang på pædagogisk niveau, på medarbejder niveau og på ledelses niveau.

Med SMTTE-modellen får vi mulighed for at arbejde målrettet med en indsats, se tegn på forandring og evaluere på, om de tiltag og indsatser, vi har gjort, har givet den ønskede effekt. Vi bruger typisk teammøder, stuemøder, personalemøder og ledelsesmøder til at evaluere de to metoder.

For eksempel har vi i Børnehuset Frøen arbejdet med aktionslæring gennem et års tid, og vi er nu på vej til at få opbygget en evalueringskultur, der hænger fint i tråd med vores pædagogiske arbejde og udvikling. Det er primært de faglige fyrtårne,** der er tovholdere på igangsættelserne af aktionslæringen på det pædagogiske niveau i vores to teams. På teammøderne drøftes en ønsket ny tilstand, der aftales en aktion og de faglige fyrtårne sikrer, at aktionen bliver gendrøftet efter at have været sat i gang - med henblik på refleksion, nye opdagelser, justeringer og igangsættelse af nye aktioner. For at sikre læring på det organisatoriske niveau tages evalueringerne op på de fælles personalemøder til fælles refleksion. Vi er stadig i den opbyggende fase med dette.

Til understøttelse af SMTTE og aktionslæringsmetoden gør vi brug af skabeloner, som vi udfylder. Det er med til at sikre sammenhæng med lærerplanstemaerne og de 8 samspilstemaer fra ICDP***.  På den måde får vi gjort brug af fagsproget omkring vores metoder og husket på at se sammenhænge med de rammer og metoder, vi gør brug af. Vi får med andre ord skabt helhed i vores pædagogiske arbejde og udvikling.

* SMTTE står for:

• S = Sammenhæng
• M = Mål
• T = Tegn
• T = Tiltag
• E = Evaluering

** de faglige fyrtårne - rolle:

• De faglige fyrtårne skal være med til at understøtte udvikling og læring blandt deres kollegaer i dagtilbuddet. Målet er at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for både de voksne og for børnene – og realisere de pædagogiske intentioner i læreplanen.
• Fyrtårnets rolle er blandt andet at samarbejde med deres kollegaer og deres ledelse om at arbejde helhedsorienteret med de forskellige læreplanstemaer. Fyrtårnene kan have mange forskellige roller. De kan arbejde med sigte på at  vejlede, rådgive, understøtte og inspirere.

*** de 8 samspilstemaer fra ICDP - se mere herunder:

Den følelsesmæssige dialog:

• Vis følelser - vis at du er glad for barnet
• Justér dig i forhold til barnet - og følg dets udspil og dets initiativ
• Tal med barnet om de ting, det er optaget af - og prøv at igangsætte en "følelsesmæssig samtale"
• Vis anerkendelse og giv ros for det, som barnet kan

Den meningsskabende dialog:

• Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse af tilg i omgivelserne
• Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles følelser og entusiasme
• Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet

Den guidede / vejledende dialog:

• Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde - ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

Her finder du vores pædagogisk læreplan:

Her kan du læse den pædagogiske læreplan for Frøen.